Grøn energi i Holstebro og Herning omegn

Er du interesseret i at varme dit hus op med grøn energi? Så kan vi hos Agerfeld VVS, Smede & Maskinforretning A/S være behjælpelig med installation og service af forskellige typer af varmepumper.

VI har hjulpet flere kunder i Holstebro, Herning og omegn med at opnå en grønnere løsning når det gælder deres energiforbrug. Vi arbejder hovedsageligt med CTC og Vølund varmepumper, desuden er vi installatør for nærvarmeværket med de produkter de sælger.

Se CO2 reduktionen med energiberegneren

Opvarm dit hus med grøn energi

Når du benytter dig af grøn energi til at varme dit hus op, bruger du af naturens ressourcer som en miljøvenlig opvarmningskilde. Der findes forskellige typer af varmepumper, som udnytter naturens ressourcer.  

Jordvarme

En jordvarmepumpe bruger energi fra solen, der ligger i det øverste jordlag på din grund, til at opvarme dit hus med. En jordslange opsamler jordens varme og transporterer den via jordvarmepumpen ind i dit hus, hvor du kan bruge den til opvarmning og varmt brugsvand. 

Denne varmepumpe er især ideel for nybyggere, boligejere som vil omlægge haven eller boligejere, som har et alternativ areal til rådighed. Ved installation af jordvarme skal jordslangerne graves ned på et lidt større areal. 

Luft til vand varmepumpe

En luft til vand varmepumpe genbruger varmen i luften udenfor til at opvarme din bolig og dit brugsvand. Varmepumpen består af en indedel og en udedel som er forbundet med slanger. Udedelen opsamler luften og gennem varmepumpen omdannes det til vand, som indedelen sender ud til radiator eller gulvvarmesystemet og kan derved opvarme hele boligen. 

Spar penge med grøn energi

Når man benytter sig af grøn energi til opvarmning af boligen, vil man opleve at ens varmeudgifter vil blive reduceret. Dette er selvfølgelig samtidig med at det også er en miljøvenlig opvarmningsmetode. 

Det kræver en mindre investering at købe og få installeret en varmepumpe. For de fleste er denne investering hurtig tjent ind igen med den besparelse, der er på varmeudgifterne. 

Vil du vide mere om grøn energi

Er du i tvivl om grøn energi er noget for dig eller ønsker du at vide mere om, hvordan du kan benytte dig af grøn energi? Så er du velkommen til at kontakte os for yderligere information.

Vi kan kontaktes på telefon 97 43 82 00. Du kan også sende din besked i en mail til info@agerfeld-smede.dk eller ved at udfylde vores kontaktformular